Kom og hav det sjovt med et spil minigolf i Vejers Strand på vores flotte minigolfbane fra 2019
Minigolf med historisk tema
Vores bane er designet med fokus på historien fra området omkring Vejers Strand. Det betyder at du vil komme forbi en esehytte, som var sådan en hytte fiskerne brugte i gamle dage, når de fiskede ved kysten. På legepladsen vil du kunne møde en fiskermand og i nærheden af ham er endnu en esehytte, som du kan bestige. Der står der et sømærke og åløbet skal symbolisere ålestrømmen i Vejers. Huset som ses på nogle af billederne herunder er en tro kopi af Redningsstationen, der ligger et lille stykke udenfor Vejers Strand byskilt.
Alle baner har et tema. Her er nogle eksempler på banernes elementer:
Et spil minigolf på denne bane giver dig mulighed for at spille dig igennem 12 huller. De 12 huller er meget forskellige, når det kommer til udformning, forhindringer og sværhedsgrad.
Sådan har vi bygget den flotteste minigolfbane ved Vestkysten
I 2019 stod vores nye minigolfbane klar og idéen var at lave en skøn oase, hvor familier og venner kan samles om et spil minigolf. Vi har hovedsageligt anvendt kunstgræs, som man kan gå på. På den måde er minigolfbanen meget moderne og giver spillerne en fed oplevelse og en følelse af at stå på græs, ligesom når man spiller rigtig golf. Men man skal selvfølgelig ikke tage fejl, for her skal der ikke fyres til golfbolden, som på en rigtig golfbane. Der er tale om minigolf ved Vesterhavet af den optimerede slags. Banerne er omgivet af sjove figurer, små huse og bygninger fra områdets historie, og banerne er opdelt af grusstier. Der løber en hyggelig, lille å igennem banen, og denne kan krydses ved at gå over den charmerende træbro. På den måde har vi forsøgt at designe den flotteste minigolfbane ved Vestkysten.
Der er opsat bænke rundt omkring, så du har mulighed for at tage et hvil.
Typiske regler i minigolf
Adresse
Vejers Havvej 14, 6853 Vejers Strand
Minigolfbanen i Vejers Strand er anlagt ved siden af Die Hyggelige Dänen’s kontor, og ligger lige overfor supermarkedet og tankstationen. Meget centralt på Vejers Havvej kan du altså tage en runde minigolf med din familie. Golfkøller, golfbolde og pointskema skal afhentes på Die Hyggelige Dänen’s kontor på Vejers Havvej 12.
Toiletfaciliteter findes i redningsstationen.
Kontakt Die Hyggelige Dänen på telefon nr. +45 75 27 71 83 for mere information, priser eller booking af tid på banen. Eller kig forbi kontoret på Vejers Havvej 12.
Se åbningstider og priser her